Warning: Creating default object from empty value in /var/www/bloomk.dk/public_html/templates/js_scenica/wright/doctypes/default.php on line 206
Pressemeddelelse 2014
HomeBloom KPressemeddelelse

Pressemeddelelse 2014

Pressemeddelelse december 2014

Kære Erhvervskunder, samarbejdspartnere samt venner af Bloom K

Bloom K kommer til at gennemgå nogle forandringer i 2015. Det har været forbundet med mange og svære overvejelser, at jeg har besluttet, at Bloom K lukker butikken i Søndergade ved udgangen af 2014.

Årsagen er, at min familie til februar vokser fra fire til fem, hvor en ny lillebror kommer til ver- den. Det er derfor vigtigt for mig at skabe rum og tid til at være tættere på min familie.

Mine ansatte og jeg har gennem de seneste 8 år mærket en fantastisk opbakning og tillid til butikkens eksistens og koncept. Forbundet med butikken ser jeg mange skønne ansigter og tænker på hverdagens farverige nuancer, som I, kære kunder, har bidraget med. Det har alt sammen fået mig til at føle mig som et rigt og privilegeret menneske. Hver eneste dag har været fyldt af glæde, taknemmelighed og ydmyghed over alle de spændende opgaver, I har betroet mine ansatte og jeg.

Så af hele mit hjerte - en kærlig hilsen og TAK for, at I har gjort dette blomstereventyr muligt.

Forude venter 2015 og omkring Bloom K står stadigt stærke personligheder og kræfter – som deler en stærk passion for blomster, planter, botanik, design og kreativitet. Bloom K vil fortsat påtage sig erhvervsopgaver og -arrangementer, fester, bryllupper, events og popupshops.

Det vil for vores erhvervskunder betyde at vi stadigt løser de opgaver I har været vant til og at faste leveringer fortsætter uændret, nu blot ud fra vores kommende værksted. Med disse forandringer glæder vi os til et fortsat godt samarbejde.

Vi går nye veje, men vil fortsat formidle botanikkens historier gennem dristigt binderi og godt håndværk.

Mange hilsener,

Karen Kirkegaard

 

Vores kontaktoplysninger vil pr. 1/1 2015 være:

Bloom k

Fonnesbechgade 11, 7400 Herning

Tlf. 2681 2265
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

Bemærk: butikken har sidste åbningsdag 31/12-2014.

Gavekort og tilgodebeviser kan anvendes inden denne dato.